Endelig oprandt den weekend, som Vibe Smed længe havde set frem til: 3 heats på Spa-Francorchamps 7 km lange asfalt. Sammen med en træning og 2 tidtagninger betød det ialt 6 sessioner fordelt over 3 dage. Hver gang bilerne kørte på banen var det planlagt til en halv times kørsel og med omgangstider omkring 2:25 svarede det til beskedne 9 omgange. Spa-Francorchamps banen er bl.a. kendt for sit lynhurtige Eau Rouge sving, hvor bilerne accellererer for fuld kraft hen ad en langside, før de foretager et lille drej til venstre. Straks efter drejes der til højre, samtidig med at det går stejlt op ad. Idet stigningen slutter drejes der til venstre igen, og ved dette sving har bilerne på grund af afslutningen af stigningen et meget beskedent vejgreb.
Fredagen startede med solskinsvejr og træning om formiddagen. Det var selvfølgelig med store forventninger at Vibe kørte på banen, og da det var overstået var hun også fuldkommen betaget. 'Eau Rouge var fuldstændig lige så skræmmende som jeg havde hørt' sagde hun 'men også på resten af banen kører man helt fantastisk hurtigt'. Netop det med hastigheden var rigtigt, computerudskriften bekræftede at gennemsnitshastigheden nærmede sig 170 og tophastigheden var over 245.
Allerede samme eftermiddag var den første tidtagning, og det gik hurtigt op for os, at Vibe ikke havde fundet de optimale linier, og computerudskrifterne bagefter bekræftede at hun tabte en del tid på de hurtigste steder på banen incl. Eau Rouge. Det betød, at hun måtte lide den tort at skulle starte første heat fra bagerste startrække, bestemt ikke noget hun var tilfreds med.
Kort før arrangementet gik i gang fredag formiddag var det blevet annonceret at en af bilerne skulle køres af ingen ringere end Martin Brundle. Skulle man ikke have hørt hans navn før, så kan det oplyses, at han i perioden 1984 til 1996 startede i 165 Formel 1 løb, fik 9 podieplaceringer (bl.a. på Spa-Francorchamps) og vandt LeMans i 1990. Når en kører af den kaliber stiller op mod en række teenagere, så må man vel forvente, at han sætter tingene på plads og viser dem hvordan man kører racerbil. Men det kom ikke helt til at gå sådan, i den første tidtagning kørte han en beskeden 9. plads hjem. Weekenden igennem gik det ikke meget bedre, han forbedrede sig lidt og det lykkedes ham i sidste heat at score en 7. plads. Martin Brundle bør absolut roses for sit mod til at sætte sig ind i en racerbil og måle sig mod de unge talenter. For det viser, hvor benhård konkurrencen er, og hvor dygtigt de unge kørere styrer bilerne.
Lørdagen oprandt og med det 2. tidtagning midt på dagen. Vejret var fugtigt, men banen tør, da bilerne kørte ud. Det skulle vise sig at være en stakket frist, næppe var 2. omgang påbegyndt før de første regndråber faldt. For Vibes vedkommende var hun netop på vej gennem Eau Rouge, da bilen fik sit eget liv og forvandlede hende til passager. Da bilen endelig holdt stille havde snudens carbon-materiale opfyldt sit formål og beskyttet hendes ben mod overlast ved den voldsomme kontakt med barrieren. Hun kunne langsomt liste i pit, og her gik de lynhurtige mekanikere straks i gang med at sætte en ny snude på samtidigt med at der blev skiftet til regndæk. Da hun hen mod afslutningen af tidtagningen var kommet ud igen og var ved at komme ind til sidste sving af sin hidtil hurtigste omgang, sprang en af banens marshals i bogstaveligste forstand ud på banelegemet lige foran hende og viftede hende i depot. Det viste sig, at netop som hun skulle til at dreje ind på opløbslangsiden og få registreret sin tid, så var der blevet givet rødt flag på grund af et voldsomt uheld, som hun havde passeret. Vibe var noget ærgerlig over ikke at få registreret tiden med så lille en margen, men sådan er vilkårene. Hendes næstbedste tid rakte til en placering lidt længere fremme i feltet i starten til 2. heat, men stadig var hun ikke tilfreds med sin præstation.
Det er interessant at kigge lidt ned over resultatlisten og konstatere, at næsten alle kørerne i den øverste halvdel er rutinerede Formula Palmer Audi kørere, mens den anden halvdel er de 'nye' kørere (rookier). Selv om man faktisk kørte lidt FPA sidste år, så er man alligevel registreret som rookie. Vibe er den absolut grønneste af kørerne, d.v.s. den kører som uden diskussion har tilbragt kortest tid bag rattet i en FPA-racer. Samtidig er hun den kører med den 'langsomste' baggrund. de fleste af de andre rookier har kørt Formel Renault eller tilsvarende før de kom til FPA. På en bane som Spa-Francorchamps fremvises manglende kendskab til bilens grænser nådesløst på tiden. Vibe var hele weekenden ikke i stand til at presse bilen nok, og det kostede på tiden. Ikke meget, men nok til at hun lige bestemt ikke for alvor kunne blande sig i kampen.
Lørdagen sluttede med regnvejr og afviklingen af 1. heat. Når man har med så kraftige og hurtige biler at gøre som Formula Palmer Audi, så er bekymring over de høje hastigheder ikke noget man bør være plaget af, for så er man i den forkerte sport med det forkerte materiel. Racerbiler kører stærkt, det er hele deres formål. Men det skal indrømmes, at når man kender til de kræfter der er gang i, samtidig med at man kigger ud over en regnvåd Spa-Francorchamps, så kan det godt strejfe en, at det her muligvis kan gå galt. Vibe skulle som nævnt have den tvivlsomme glæde at starte nede bagved, det vil sige med absolut mest spray fra de andre biler lige i hovedet. Kort fortalt, så gik det godt for hende, mens to-tre af de andre totalhavarerede deres biler efter at have mistet kontrollen på de spejlglatte curbs i nogle af banens hurtige sving. Da Vibe var kommet velbeholden ind kunne man godt høre på hende, at hun havde haft sine problemer. 'Jeg kunne simpelthen ikke se noget foran mig' sagde hun, 'jeg bremsede før svingene ved at kigge til siden og finde velkendte steder, og så håbe at der ikke pludselig stod en bil på tværs foran mig'. Det gjorde der heldigvis ikke, og hun kom hjem i hel tilstand. Bagefter kunne computeren fortælle, at trods regnvejret, den glatte bane og den manglende sigtbarhed, så havde hun kørt med en topfart af lige under 230 og en gennemsnitsfart på omkring 155. Ganske godt skuldret af de unge kørere, det viser noget om det stof de er gjort af.
Søndagen startede om formiddagen med 2. heat, og her var der virkelig nervekrig forud for starten. Vejret var igen fugtigt, banen var våd, men ikke drivende våd og det var umuligt at forudse om der pludselig ville komme regn, som der gjorde ved kvalifikationen. De fleste af bilerne monterede simpelthen to regnvejrsdæk og to tørvejsdæk, så var halvdelen af de rigtige dæk jo på. Alle gik og kiggede på hinanden, hvem mistede først tålmodigheden og skiftede til fire dæk af samme type? Pludseligt, få minutter før pitten skulle forlades blev der travlt. Alle på nær en enkelt satte tørvejsdækkene på og så gik det ellers afsted på den stadig fugtige bane. Men det var den rigtige beslutning, banen tørrede op under heatet og den ene kører, som havde valgt regndæk nåede også at få skiftet inden starten. Og netop denne start var Vibes hidtil bedste. For enden af startlangsiden var hun forbi de to biler i rækken foran hende, men ærgerligt nok blev hun straks efter nødt til at lade dem passere igen på grund af trængsel i første sving.
Vibe på vej forbi en kører kort efter starten
I selve heatet havde Vibe nok at gøre med at holde fast i den bagerste del og det lykkedes hende da også nogenlunde at følge med hjem, oven i købet ikke på en sidsteplads. Ved analyserne bagefter kunne det ses, at det stadig var de hurtige steder på banen, særlig Eau Rouge, som betød tidstab for Vibe. De mellemhurtige og de to langsomme sving havde hun derimod ganske godt styr på.
Til 3. og sidste heat sent søndag eftermiddag var hun opsat på at få højere hastighed gennem Eau Rouge. Endnu engang havde hun gennemgået linierne og var klar til at tage udfordringen op. Hendes start var denne gang ikke helt så god som den forrige og efter kort tid lå hun igen bagerst og skulle forsøge at hænge på. Det gik også nogenlunde og det var tydeligt, at hun nu havde bedre fart på. Det var også i dette heat, at hun satte sin hidtil bedste tid. Det var dog ikke nok til at avancere i feltet, og dette heat udmærkede sig ved, at alle biler kørte igennem uden uheld og kom i mål som en lang række perler på en snor. Godt nok med Vibes bil som den sidste, men dog alligevel inden for acceptabel rækkevidde af det øvrige felt.
På vej igennem Eau Rouge
Faktisk mener vi, at dette heat er det hidtil hurtigste en dansk kvinde nogensinde har kørt. Vibes gennemsnitskastighed lå lige under 170 for de 9 omgange, tophastigheden var lige under 250 og den hurtigste omgang havde en gennemsnitshastighed på over 171. Så høj fart i et racerløb for formelbiler mener vi ikke at der tidligere er set for en dansk kvindes vedkommende. Selv siger hun 'Det går virkelig stærkt derude, men jeg kunne nu godt tænke mig at prøve Monza, så vidt jeg ved kører de over 180 i gennemsnit der'.